Om DKF

Medlemmerne af Dansk Kildemærknings Forum, Byggemarkeder og Trælaster, er gået sammen om en fælles erklæring om varesikringsteknologi og kildemærkning.

Med henblik på at udbrede kildemærkning indenfor branchen, har medlemmer af Dansk Kildemærknings Forum, formelt indgået et samarbejde om elektronisk varesikring. For at sikre fremdrift, ensartethed og implementering af kildemærkning, er samarbejdet baseret på Akustisk Magnetisk (AM) varesikringsteknologi, som standard indenfor branchen.

Formålet med Dansk Kildemærknings Forum er at få en fælles varesikringsplatform for herigennem at implementere kildemærkning. Kildemærkning betyder at leverandøren påsætter en tyverialarm på produkterne i produktionen/pakkeprocessen.

Dansk Kildemærkning Forums samarbejde indebærer fælles informationsudveksling og koordinering af kontakt til leverandørerne vedrørende kildemærkning.

Dansk Kildemærknings Forum

Dansk Kildemærknings Forum er oprette som et selvstændigt netværk, der administreres hos Danske Byggecentre – DB.

Definitioner

Forhandlere = Grossister, detailhandlere, grossist- eller detailhandelskæder

Leverandører = Producenter og leverandører

Rådgivere = Udbydere af kildesikringsydelser

Administrator =Danske Byggecentre – DB

Forhandlere

Alle relevante Forhandlere kan tilsluttes Dansk Kildemærknings Forum.

Administrator markedsfører Dansk Kildemærknings Forum overfor Forhandlere indenfor branchen og registrerer løbende virksomheder, der tilslutter sig Dansk Kildemærknings Forum og som er interesserede i at anvende AM kildesikring.

Administrator indhenter løbende oplysninger om Forhandleres ønske om hvilke Leverandører, der bør certificeres til at levere AM kildesikrede produkter.

Leverandører

Administrator varetager den overordnet ledelse og de administrative opgaver, samt markedsfører Dansk Kildemærknings Forum overfor Leverandører indenfor branchen og registrerer løbende de Leverandører, der tilslutter sig Dansk Kildemærknings Forum. Registrerede Leverandører offentliggøres og markedsføres overfor Forhandlere.

Certificering af Leverandører indebærer et medlemskab af Dansk Kildemærknings Forum. Rådgivere står for certificeringen af Leverandører. Leverandører må ikke videresælge alarmlabels til andre leverandører/detailister.

Dertil kan Dansk Kildemærknings Forum opkræve et kontingent til dækning af de administrative omkostninger. Kontingentet fastsættes til kr. 1.000,- p.a. og reguleres årligt i henhold til prisudviklingen.

Rådgivere

Dansk Kildemærknings Forum udpeger den/de Rådgivere som kan levere det optimale tilbud i forhold til produkt, service samt certificering overfor branchens aktører.

Leverandører henvises til Rådgivere, som på vegne af Dansk Kildemærknings Forum, opfordrer til certificering af Leverandøren, og dermed et medlemskab af DKF.

Administrator

Administrator vil, ved hjælp af pressemeddelelser, artikler, m.m., fortælle offentligheden, at branchen benytter sig af kildemærkning. Det vil forøge effekten af indsatsen, idet kunderne må påregne at produkterne er kildesikrede.

Administrator vurderer løbende teknologiudvikling og tilbud indenfor kildesikring og fremlægger relevante nyheder for Dansk Kildemærknings Forum.